Jumbobog 3 – Anders And i knibe…

Jumbobog 3 blev udgivet i 1969.
Den er på 256 sider.

Jumbobog 3F
Aldrig rådvild​

Skitseret af Tony Strobl

Joakims raketopsending går galt, og i stedet for at lette borer den sig ned i jorden. Som det forretningsgeni han er, vælger den rige and i stedet at sælge den som maskine til brøndboringer.

Medvirkende: Joakim von And; Anders And

Skrevet af Gian Giacomo Dalmasso og tegnet af Giuseppe Perego

Anders And har fået arbejde som ledvogter, og som ledvogter bliver han inviteret til at deltage i en konkurrence om at have den pæneste have. Han tager væk for at købe blomsterfrø, og Rip, Rap og Rup må blive og pudse skinner.
   Ællingerne tager til Gearløs efter en opfindelse, der kan pudse skinner for dem, og mens de er hos den geniale opfinder, fortæller de ham om, hvordan Anders endte som ledvogter…

Medvirkende: Anders And; Rip, Rap og Rup; Georg Gearløs; Lille Hjælper

Skrevet af Guido Martina og tegnet af Giuseppe Perego

Joakim von Ands skole står tom, fordi det ikke er til at finde en lærer, og hvis skolen ikke begynder at undervise børn, vil den blive revet ned – og med den også Anders Ands hus. Anders siger ja til at blive lærer på skolen uden løn, da alternativet var at blive druknet af sin onkel Joakim.
   Allerede fra første arbejdsdag har Rip, Rap og Rup arrangeret, at alle elever skal gøre livet så surt so muligt for deres onkel, så han siger op og skolen vil lukke. De mange drillerier eskalerer og kulminerer i, at Anders And får en alvorlig hjernerystelse, der gør ham helt konfus – netop som der kommer en vigtig herre for at inspicere skolen. Ingen af eleverne kan svare på simple spørgsmål, og Anders selv er helt væk. Han kommer til sig selv til sidst og begynder at skælde ud på inspektøren, som også falder i nogle af de mange fælder, eleverne havde lagt for Anders.
   Han beslutter at skolen (og dermed også ændernes hus) skal rives ned, og Anders And og hans nevøer må flytte i ledvogterhus.

Medvirkende: Joakim von And; Anders And; Rip, Rap og Rup

Skrevet af Carlo Chendi. Skitseret af Luciano Bottaro og rentegnet af Guido Scala

Da en række klager over hans fjollede opfindelser udløser et potentielt forbud mod at opfinde, beslutter Georg Gearløs sig for at skille sig af med den fjollede side af sin personlighed. Det er selvfølgelig nemt at bygge en maskine, der kan klare den sag, men der sker desværre det, at når den skal bruges, får Lille Hjælper hevet i det forkerte håndtag og den alvorlige side af Gearløs’ personlighed forsvinder.
   I en måned hærger Georg Gearløs Andeby i skikkelse af Gavtyven. Ingen kan finde ud af, hvem den humoristiske forbryder er, indtil Rip, Rap og Rup lægger en fælde for ham og sporer ham til Georg Gearløs’ værksted. Hvad mon han har gjort ved den stakkels opfinder?
   Gavtyven bliver fanget og politiet ankommer, netop som virkningen af maskinen ophører, og  opfinderen bliver sig selv igen. Gearløs får en bøde for at gadeuorden, og den farlige maskine bliver ødelagt.

Medvirkende: Joakim von And; Anders And; Rip, Rap og Rup; Andersine And; Georg Gearløs; Lille Hjælper

Skrevet a Ennio Missaglia. Tegnet af Massimo De Vita og Pier Lorenzo De Vita

I en gammel bog hos sin onkel Joakim læser Anders And om et overflødighedshorn, der kan findes i en hule i Tibet.  Joakim hører om det og foreslår, at de finder det sammen go deler rigdommene, det kan skænke dem. Han arrangerer et fly for Anders og ællingerne, men det viser sig, at det flyver til Påskeøen. De er blevet snydt af Joakim, der vil have hornet selv. Den luskede and tager alene til Tibet, hvor han finder hulen, men hornet er væk.
   På Påskeøen prøver de at klare sig selv, da de finder en faldskærm. De tror, der er kommet nogen for at hente dem hjem, men først må de finde faldskærmens ejer, der er blevet taget af de kannibaler, der bor på Påskeøen. De bliver selv fanget og ført til landsbyen, hvor de møder deres onkel Joakim, som fandt ud af, at overflødighedshornet var flyttet til Påskeøen. Kannibalhøvdingen har hornet, og de indgår et væddemål med ham. Den der får det først æg, manutara-fuglene lægger, får hornet. Ænderne snyder og vinder hornet og deres frihed, men kannibalerne opdager det og bliver naturligvis vrede. Anders And taber hornet ned i en aktiv vulkan under flugten, og de må rejse tomhændede hjem.

Medvirkende: Joakim von And; Anders And; Rip, Rap og Rup

Skrevet og skitseret af Romano Scarpa. Rentegnet af Giorgio Cavazzano

Joakim von And plages af Mary Moseand, som er forelsket i og vil gøre alt for den gamle and, men han gengælder ikke hendes kærlighed. Hun slår sig sammen med den ihærdige iværksætter Næbhøj for at få von And ned med nakken. De får ham til at tro, at hans firmaer går bankerot, og at det kun kan reddes ved, at han finder sig en sød kone.
   Midt i Joakims store fortvivlelse ser han, at Millardærklubben bliver udsat for røveri, og han bryder ind for at redde Mary Moseand. Da han som bekendt er den rigeste and i verden, bliver han kidnappet af forbryderne, som tager ham med i Næbhøjs varevogn, som er fuld af ildfluer. Joakim lukker dem ud, så Mary og politiet kan spore vognen. Joakim bliver reddet fra forbrydernes kløer, men noget giftemål bliver det ikke til.

Medvirkende: Joakim von And; Mary Moseand; Næbhøj; Snobson

Skrevet af Rodolfo Cimino og tegnet af Massimo De Vita og Pier Lorenzo De Vita

En gammel indianer på en ø i Andeby sø fortæller Rip, Rap og Rup en en mystisk land, hvor der lever hunde, der kan opspore guld i jorden, og som om det ikke var nok, er kortet over dette land i en hule på netop hans ø. De tre raske drenge begynder straks at lade efter hulen. Den viser sig, at være nem at finde, hvis man følger flagermusene på øen, og i hulen finder de en lille statue af en guldhund med kortet i munden. De fortæller historien til deres onkel Anders, som slår sig sammen med Joakim, og straks går den vilde jagt.
   De flyver til det mystiske land, hvor de bliver fløjet med kondor til toppen af et bjerg, hvor guldhunden bor. Hunden liver fanget og taget med til et landområde, von And vil have den til at opsnuse guld på. Her får den færten af verdens største guldskat, og udgravningen kan begynde.
   De graver længe og kommer til jordens kerne og dernæst videre, indtil de rammer en panservæg. Væggen bliver sprængt, så guld vælter ud, og først her går det op for Joakim, at han har gravet sig igennem hele Jorden og fundet sin egen pengetak. Anders og hunden må flygte fra Joakims raseri over det spildte arbejde.

Medvirkende: Joakim von And; Anders And; Rip, Rap og Rup

Tegnet af Al Taliaferro

Anders And kører ud med storskrald, da han opdager en grund fyldt med affald. Han læsser sit skrald af, men grundens ejer dukker op og tror, at Anders har smidt alt det affald, der ligger.
   Den uheldige and må køre hjem med mere affald, end han tog af sted med…

Medvirkende: Anders And; Rip, Rap og Rup

Jumbobog 3B
Bagside tegnet af Giuseppe Perego

Denne Jumbobog har flere gode historier, der sender ænderne på eventyr og andre skøre situationer. Georg Gearløs bliver omdrejningspunktet i en historie i stedet for for bare at levere opfindelser til andre.
   Vigtigst af alt ser vi for første gang Mary Moseand og hendes evige kumpan Næbhøj. (Dog under navnene Feodora og Felix Ferm.) Disse to figurer skabt af Romana Scarpa er ofte garanti for underholdning med deres indviklede planer og skøre idéer.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *